Siden her er tænkt som en hjælp til danskere, der overvejer at søge Oxford (og Cambridge), men som mangler ordentligt information. Der ligger meget information om Oxbridge på nettet, men det meste er både af ringe kvalitet og sjældent skrevet med en forståelse for, hvordan det egentlig er at gå igennem ansøgningsprocessen.

Jeg søgte og blev selv optaget på Philosophy, Politics and Economics på St. John’s College, Oxford, i 2011. Derfor er der en PPE-specifik kategori, men jeg har forsøgt at holde resten så generelt som muligt, så også naturvidenskabeligt interesserede kan få gavn af siden.

Siden er er todelt: først og fremmest en FAQ, som forhåbentligt kan opløse lidt af den tvivl, der følger overvejelser om at studere i udlandet og på Oxford; desuden en samling af tidligere ansøgeres personal statements og references, der kan tjene som inspiration i den noget uvante opgave det er at skrive en motiveret ansøgning til et universitet. Jeg letter på hatten for jer, der har delt disse ellers ret personlige dokumenter med os andre.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål (eller fem), som jeg ikke har svaret ordentligt på, kan du skrive på: jmpethick (-a-) gmail.com . Skriv endelig også, hvis du finder noget af informationen misvisende eller gerne vil uddybe nogle af mine svar.

Kravene varierer fra fag til fag, men formelt skal man have en studentereksamen med et gennemsnit på mindst 11. Højere er naturligvis bedre, og ansøgningen har en del elementer, der ikke har noget med karaktere at gøre.

De engelske universiteter har et samlet ansøgningssystem hedder UCAS (United Common Application System). Hvad enten man er englænder eller andet, ansøger man igennem UCAS. Man betaler et lille gebyr for at oprette en bruger på UCAS, og man kan ansøge op til fem engelske universiteter med samme ansøgning.

Det er meget vigtigt at komme i gang tidligt. Ansøgningsfristen er ca. et år før studiestart, hvilket er noget anderledes end det magelige danske system med ansøgning i juli og svar i august. Oxbridge-ansøgningsfristen ligger typisk midt i oktober, og fordi ansøgningen er langt mere omfattende end den danske (der kun kræver dit gennemsnit), er det en rigtigt god ide at starte hen over sommeren. Uanset hvilket engelsk universitet, du søger om optagelse på, skal din ansøgning indeholde en motiveret ansøgning (personal statement) og en udtalelse fra en person, der kender dig godt (reference). Til Oxford og Cambridge er der ofte yderligere krav om enten en fagrelevant test eller vedhæftning af skolearbejde, men det afhænger af det specifikke studium. Her er en oversigt over, hvornår jeg gjorde hvad for at starte i oktober 2011:

1. Juni 2010: Tog studentereksamen og begyndte at overveje at søge Oxford.
2. August 2010: Bad min samfundsfagslærer om at skrive en reference og begyndte at skrive PS. Jeg hjalp selv med korrekturlæsning af referencen og sørgede for, at de formelle krav var dækket.
3. September 2010: Begyndte at udfylde min ansøgning på UCAS, så jeg ikke ville sidde på fristdagen og blive stoppet af en besværlig internetformular. Desuden – og det er lidt vigtigt at huske! – meldte jeg mig til TSA-testen (Thinking Skills Assessment) på Studieskolen i Borgergade, København (vist nok det eneste sted i Danmark, der administrerer testen).
4. Oktober 2010: Sendte min ansøgning afsted.
5. November 2010: Forberedte mig til og tog TSA-testen.
6. December 2010: Blev inviteret til interview i Oxford ca. 10 dage senere.
7. Slut-december 2010: Fik et brev om optagelse på Oxford.

Et personal statement skal først og fremmest være ”personal” – det skal være en troværdig repræsentation af din person og din interesse for det søgte studium. Mange ansøgere sveder netop over denne del, fordi det er en udfordring at skrive om sig selv, men undervisernes syn på PS’et retfærdiggør ikke dette. En filosofitutor fra Balliol sagde, at de kan bruge PS’et på to måder, når de vurderer din ansøgning: hvis de mener, at det er uægte eller konstrueret, ignorerer de det, og hvis de mener, at du selv har skrevet det, vil de måske tage afsæt i de temaer, du nævner, i dit interview. Med andre ord, din ansøgning står og falder ikke med dit PS, så lad være med at ligge søvnløs over det, men det giver en fin mulighed for at have indflydelse på lidt af interviewet.

Dit PS bør have et klart fokus på det akademiske, men bred læsning af primærlitteratur er slet ikke er nødvendig. Det er fint at vise, at du har læst en masse, men det er langt vigtigere (!) at præsentere dine tanker og refleksioner om det læste.

En person, som kender dig fagligt godt (typisk en lærer). Danske gymnasielærere skriver sjældent udtalelser og kender ikke kravene til det specifikke indhold, så sørg for, at din referee har læst det her linket nedenfor. Hvis det er svært at finde én enkelt person, som kender dig godt nok, kan du evt. bede flere lærere/personer om at skrive en anbefaling og så klippe en reference sammen fra det. Du skal stadig have én officiel referee, der kan stå inden for det endelig resultat.

Det er mit indtryk, at referencen er vigtigere end PS’et, så det er værd at arbejde lidt hårdere her, evt. ved at være i tæt dialog med din referee, eller ved at bruge lang tid på at klippe en god reference sammen fra nogle forskellige references. Referencen skal afspejle, at du er god til at gå i skole - og alt det andet spændende uden for skolen er på en måde pynt, når underviserne læser din reference.

Der er mange måder at skrive reference på, men her en række konkrete forslag:

• Sørg for, at din referee sammenligner dig med den bredest mulige gruppe. Først og fremmest, sammenligne dig med din klasse. Om muligt, få ham/hende til at sammenligne dig med tidligere årgange. Bedst er det, hvis din referee kan skrive noget, hvor du bliver sammenlignet på nationalt plan, evt. ved at have deltaget i nationale konkurrencer.
• Prøv at sige et eller andet om den skole, du har gået på. Det kan virke lidt kunstigt, specielt fordi danske gymnasier på ingen måde er så broget en flok som de engelske, men forsøg alligevel at få klemt sådan noget ind. F.eks. opdagede jeg, at Sankt Annæ havde landets højeste karaktergennemsnit, og selvom det jo kun var med en MEGET lille margin, fik jeg min lærer til at smide det ind i referencen.
• UCAS har også en side for referees, og jeg foreslår, at du kigger grundigt på den: http://www.ucas.com/students/applying/howtoapply/reference . Og frem for alt sørger for, at din referee kigger på den.

Oxford kræver officielt, at man tager en IELTS eller TOEFL-test, hvis man ikke har modtaget undervisning på engelsk. Men man behøver ikke tage testen, før man er blevet optaget – man kan vente og i stedet tage den, når man er blevet tilbudt en betinget plads. Dels sparer det lidt penge, hvis man ikke kommer ind, dels giver det lidt rum i efteråret, hvor man i forvejen kan have lidt travlt med resten af ansøgningen. Jeg kan desværre ikke sige så meget om fordele og ulemper de to tests i mellem, men jeg er sikker på, at der er mange sammenligninger på forskellige internetfora.

Oxford har en college-struktur, som er anderledes end de danske universiteters. Universitetet står for forelæsninger og laboratietimer (for naturvidenskabsfolk), mens klasseundervisning og tutorials varetages af ens personlige college. Colleges tager mange former, men de er typisk på størrelse med et gymnasium og tilbyder en masse fag – f.eks. er der 120 elever på min årgang på St. John’s college, men kun 6 af os læser PPE. Valg af college har stor betydning både socialt og fagligt – socialt, fordi det danner rammen om de nære og første venskaber (igen er sammenligningen med gymnasiet på sin plads), fagligt, fordi tutorials er den mest dannende del af studiet, og fordi de fleste tutorials foregår på college.

På trods af at forme din Oxford-oplevelse på meget centrale punkter, er det meget svært at vælge et college. Det er svært at vælge college, siden det på både afhænger af fingerspidsfornemmelser, som er svære at få i Danmark, og om nogle lidt mere ligefrem kriterier (størrelse, placering osv.), hvis konsekvenser det kan være svært egentlig at forstå. Jeg tog selv til Open Day derovre, dels for at fornemme byen (lidt overvældende de første gange, bliv ikke skræmt, hvis du tager derover), dels for at fornemme hvilket college jeg kunne lide. De vigtigste erfaringer, jeg gjorde mig, var, at mit college ikke skulle ligge for langt væk fra centrum (men det gør de fleste heller ikke), at mit college skulle være mindst middel-stort (altså i hvert fald mere end 200 studerende), og at mit college skulle have et fint rygte ift. PPE. Det hjalp at være der (og jeg kunne udelukke en række colleges), men på den anden side endte jeg alligevel ikke på mit søgte college, og jeg er blevet enormt glad for det. Pointen er måske, at hvis du har tid/penge/overskud til at tage til en Open Day, kunne det være en god ide, men det er bestemt ikke en nødvendighed, og en open application er en fin løsning.

Nogle mener, at man har en større chance for at komme ind på Oxford, hvis man søger et specifikt college – selv har jeg stor tillid til ”the pooling system”, og jeg forestiller mig, at dem, som ville lære en masse på Oxford, kommer ind på Oxford, uanset om de sender en open application eller sender den direkte til et college.

Den årlige undervisningsafgift (tuition fee) for en undergraduate degree er omkring 9.000 britiske pund om året (ca. 82.000 kr.). Det dækker undervisingen (forelæsninger, klassetimer, tutorials), men ikke ophold eller mad. EU- studerende skal heldigvis ikke betale college fee, som ellers er endnu et heftigt beløb.

Du får SU hele året, men du skal sørge for at få uddannelsen SU-godkendt. Hver ny studerende skal søge om at få sin uddannelse godkendt.  Jeg kan ikke garantere, at din specifikke Oxford-uddannelse bliver SU-godkendt, men jeg har endnu ikke hørt om et eneste tilfælde, hvor en dansker på Oxford ikke har fået sin uddannelse SU-godkendt.

Husk, at SU udgør en del af din skattepligtige indkomst, dvs. du skal betale skat af SU. Jeg får I øjeblikket omkring 4400 kr. om måneden udbetalt. Al anden indtægt udover SU er naturligvis også skattepligtig (trækprocent på 37, med mindre du er enormt god til at tjene penge), så sommeferiejob er lidt mindre attraktive.

Her er jeg ikke den bedste at spørge – jeg har ikke søgt særligt mange legater og har heller ikke fået nogen. Jeg kender én dansker, som har fået to ret vægtige legater, så der er noget at hente, hvis man leder. Overordnet er det dog mit indtryk, at mulighederne for undergraduate-legater er noget fattige, specielt for mere humanistiske/samfundsvidenskabelige uddannelser.

Leveomkostningerne i Oxford er nogenlunde at sammenligne med de danske. Husleje og leveomkostninger kan variere lidt fra college til college – i mit tilfælde hænger det nogenlunde sådan sammen, at hele min SU (efter skat) bliver brugt på flyveture frem og tilbage, mad, husleje og almindelige leveomkostninger i de måneder, jeg er i Oxford. Det efterlader 6 måneder om året, hvor jeg bruger penge, jeg ikke har, og et ekstra underskud, der er lig med 3 gange tuition fee.

Det er overhovedet ikke nødvendigt at betone alle tre fag lige meget i dit PS. Tværtimod, tutorerne ved godt, at du højst sandsynligt har en specielt interesse, der ikke berører alle tre fag, og det er helt i orden at vægte PS’et skævt i den retning. Alligevel er det nok en god ide i det mindste at nævne alle tre fag - i mit eget tilfælde blev det ikke til mere end én enkelt sætning om filosofi.

TSA’en er todelt: 1) 90 minutters multiple-choice; 2) 30 minutter essay- skrivning.

Den første del af TSA’en handler i høj grad om opgavegenkendelse. Specielt i opgaverne om “underlying assumption”, “flaw in argument” og “main conclusion” er det vigtigt at vide, hvordan man skal gribe opgaven an, og hvordan man skelner mellem de forskellige valgmuligheder, som ofte ligger tæt op af hinanden. Det er en god ide at øve sig på tidligere opgaver, så man ved, hvordan man skal tænke, når man læser spørgsmålet, og hvordan man skal bruge tabeller hurtigt.

Den andel af TSA’en handler primært om at kunne strukture og præsentere et argument meget klart. Strukturen er det vigtigtste - “we read it to see whether you take the necessary logical steps in your argumentation”, sagde en mine tutorer. Essayet er overraskende svært at skrive ordentligt pga. tidspres, håndskrift og engelsk. Det er specielt meget vigtigt, at man kommer i gang, for 30 minutter er ikke lang tid. Træn det evt. ved at sætte dig ned med et æggeur, et stykke papir, en kuglepen og et tidligere opgavesæt. Jeg havde ikke prøvet det før, og jeg tror, det ville have været væsentligt lettere med lidt træning.

Jeg fandt disse to links enormt brugbare:

Tidligere TSA’er (Gå til “Section 1: Thinking Skills Assessment”)

Eksempel på TSA (Virkelig god, fordi den forklarer svarene)

Det vigtigste er, at du har styr på det, du har skrevet i dit PS. Sørg for ikke bare at læse det igennem og kende referencerne, men forsøg at tænke udover det - hvad kunne en tutor spørge dig om, hvis han skulle forsøge at få dig til at tænke videre? En del interview tager afsæt i PS’et, og det er rart at føle sig tryg der.

En del colleges forsøger at se, hvordan en kandidat reagerer på nyt materiale. Dette sker som oftest i økonomi og filosofi. Her hjælper det at kunne nogle grundbegreber i økonomi - jeg har hørt om mange, der er blevet spurgt om ting inden for welfare economics og game theory. Et begreb, som er godt at forstå, er Pareto-efficiency. I filosofi bliver man ofte præsenteret for en række tankeeksperimenter, hvor ens intuition om, hvad der er rigtigt eller forkert, bryder sammen. Her er det vigtigt at bevare roen og ikke have noget problem med at udtrykke sin tvivl: “på den ene side … på den anden side…”. Her er de bøger, Oxford selv anbefaler som interviewlæsning, helt fine, men det er værd at lægge særligt mærke til nogle af Mill’s refleksioner i Utilitarianism, siden det hjælper både i politik og filosofi.